MUSIK I LEJET UDLODDER 305.000 KR. TIL LOKALE FORENINGER I GRIBSKOV KOMMUNE.

Musik i Lejet uddeler det hidtil største beløb i festivalens historie. Musik i Lejet afholdt i 2017 endnu en vellykket festival, hvor festivalens tre dage resulterede i, ikke bare en velafviklet festival, men også i et overskud, der skal uddeles til lokale foreninger i Gribskov Kommune. Men bemærk at ansøgningsfristen er meget kort.

Fristen for ansøgninger er kun 3 dage. Man skal være hurtig ved tasterne, hvis man vil gøre sig forhåbninger om at modtage støttekroner torsdag d. 5. juli kl. 17.00 slutter ansøgningsprocessen.

Den korte ansøgningsfrist skyldes at Musik i Lejet har afventet SKATs regnskabsgodkendelse. Og ikke før godkendelsen har foreligget har det været muligt at sætte en proces i gang. Musik i Lejet håber dog at modtage mange ansøgninger og Næstformand, Peter Maarbjerg, fortæller:
Musik i Lejets uddelingsudvalg forventer ikke en roman eller en alt-omfattende beskrivelse af projektet. Skriv blot nogle linier, så der er grundlag til at tage stilling. Vi har lavet et ansøgningsskema, så foreninger kan ansøge så let som muligt. Og vi håber på mange ansøgere på trods af den korte ansøgningsproces.

For at komme i betragtning skal projektet være i overensstemmelse med Musik i Lejets vedtægter og uddelingsformål, som lyder: ‘At yde økonomisk støtte til børn, unge, sportsklubber og lokal kultur i Gribskov Kommune’.

Ansøg via dette link: https://goo.gl/forms/6rZkuhJieDMiyOxG2

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.