DEBATINDLÆG PÅ KATTEGAT.NU - klik på teksten her til højre og læs mere

Miljøvenlig karton skærer 35 procent af CO2-udledningen.

Del meget gerne artiklerne fra Kattegat.nu på de sociale medier

I denne uge får Arlas økologiske mælk og yoghurt nye, grønnere kartoner. Kartonen er fremstillet af organiske materialer som træ og planter, og er markedet mest miljøvenlige karton. Det betyder, at Arla i fællesskab med forbrugerne reducerer CO2-udledningen med 35 procent sammenlignet med en almindelig mælkekarton.

I 2014 lancerede Arla en grøn karton, som reducerede CO2-udledningen med 20 procent sammenlignet med en traditionel, hvid mælkekarton. I denne uge tager andelsmejeriet næste skridt og lancerer en endnu grønnere karton, som er markedets mest miljøvenlige karton til dato. Den nye karton skærer yderligere 18 procent af CO2-udledningen. Det giver Arla en historisk reduktion i CO2-udledningen fra mælkekartoner:

”Vi er utrolig stolte af, at vi nu kan introducere markedets mest grønne karton. Hvert år køber danskerne 184 millioner kartoner med økologisk mælk og yoghurt fra Arla. Det giver os en unik mulighed for at gøre en forskel til gavn for klimaet i samarbejde med forbrugerne. Den nye karton betyder, at vi skærer yderligere 18 procent af vores CO2-udledning af en karton, som i forvejen er miljøvenlig. I alt er CO2-besparelsen 35 procent om året sammenlignet med en traditionel, hvid mælkekarton,” siger Jakob B. Knudsen, landedirektør i Arla Danmark.

Den store CO2-besparelse er først og fremmest drevet af, at de nye kartoner er fremstillet af brunt pap helt uden brug af blegningsprocesser. Det betyder, at Arla har fjernet et hvidt kridtlag fra kartonen, som normalt pålægges, når det yderste lag pap bleges. Arla kan dermed næsten halvere CO2-udledningen fra pappet.

Kartonens pap er desuden fremstillet af naturlige materialer fra træ og planter, og kartonens låg lavet af 100 procent biobaseret plast fra eksempelvis sukkerrør. Det vil sige, at låget ikke indeholder CO2-tung plast.

”I første omgang hælder vi alle vores økologiske produkter i Arla ØKO-serien på den grønne karton. Det er et naturligt sted at starte, da økologi og miljøvenlig emballage går hånd i hånd. Når de nye kartoner rammer hylderne i supermarkederne, har vi en karton til vores økologiske mælk og yoghurt, der er miljørigtig hele vejen fra ko til karton,” siger Jakob B. Knudsen.

Grøn karton led i ambitiøs klimaplan
Den miljøvenlige karton et af benene i Arlas ambition om at fremstille de mest bæredygtige mejeriprodukter i verden. På klimaområdet er målet, at andelsmejeriets udledning af CO2 i 2020 skal være reduceret med en fjerdedel i forhold til 2005. Grønne kartoner er et vigtigt skridt på vejen. Både i Danmark og i resten af verden:

”Perspektivet i den nye, grønne karton rækker langt ud over Danmarks grænser. Vi udskifter også kartonerne på vores økologiske produkter i Sverige, Finland, Tyskland, England og Holland. Og på sigt er potentialet endnu større. Vores mål er, at alle Arlas mælkekartoner er fremstillet af naturmaterialer inden 2020,” siger Jakob B. Knudsen.

Den grønne karton vil være på hylderne i supermarkederne landet over fra uge 23 på Arla ØKO-serien, som omfatter økologisk skummet-, mini-, let-, sød-, og kærnemælk samt økologisk yoghurt.

Fakta om grøn karton 2.0:

  • Arlas nye grønne karton er markedets mest miljøvenlige mælkekarton.
  • Den grønne karton vil være i detailhandlen fra uge 23 på Arla ØKO-serien, som omfatter økologisk skummet-, mini-, let-, sød-, og kærnemælk samt økologisk yoghurt.
  • Kartonen er fremstillet af naturlige materialer baseret på fornybare kilder som træ, planter og sukkerrør. Kartonerne produceres af Elopak og Tetrapak.
  • Kartonen fremstilles af brunt pap uden brug af blegningsprocessor. Det betyder, at kartonen er uden et hvidt kridtlag, som normalt pålægges. Kartonen har dermed et lag mindre end traditionelle, hvide kartoner. Det medfører en CO2 reduktion på 42 procent sammenlignet med en traditionel hvid mælkekarton.
  • Kartonens låg er fremstillet af 100 procent biobaseret plast, som er produceret fra biomaterialer som eksempelvis sukkerrør. Låget indeholder dermed intet fossilt, olie-baseret plast, som er CO2-tungt. Lågene produceres af Tetrapak.
  • Læs mere om materialerne til kartonen og låget her: https://www.arla.dk/produkter/arlaoko/gron-karton/et-gront-kvotesystem/
  • I 2014 lancerede Arla grøn karton 1.0, der skar 20 procent af CO2-udledningen. Den nye grønne karton 2.0 betyder, at Arla kan skære yderligere 18 procent af CO2-udledningen. Sammenlignet med en almindelig, hvid mælkekarton kan Arla dermed reducere CO2-udledningen med 35 procent om året. Arla har regnet besparelsen ud ved følgende metode:
  • oFra traditionelle hvide kartoner til grøn karton 1.0 (fra 2015): 100-21 procent = 79 procent
  • oFra grøn karton 1.0 til grøn karton 2.0 i 2018: 79-18 procent = 65 procent
  • oTotal CO2-besparelse fra en traditionel, hvis karton til grøn karton 2.0: 100-65 procent = 35 procent
  • oLæs mere her: https://www.arla.dk/produkter/arlaoko/gron-karton/
  • Den ekstra C02-besparelse på 18 procent svarer til 358 tons CO2 om året.
  • Arla introducerer kartonen i Danmark, Sverige, Finland, Tyskland, England og Holland, hvor økologiske produkter fremadrettet hældes på den nye, miljøvenlige karton.
  • Arlas mål er, at alle virksomhedens kartoner er fremstillet af naturlige materialer senest i 2020.
  • Arla har et mål om at reducere virksomhedens samlede CO2-udledning med 25 procent inden 2020. Siden 2005 har andelsmejeriet mindsket CO2-udledningen med mere end 18 procent.
  • Arla er verdens største økologiske mejeri.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *