Gribskov: Nye borgere kom til middag på rådhuset.

Pressemeddelelse:

Torsdag d. 21. juni 2018 var der velkomstmiddag for nye borgere på rådhuset. Omkring 75 borgere deltog og havde en hyggelig aften sammen med borgester og 1. viceborgmester.

Borgmester Anders Gerner Frost bød velkommen til kommunen og fortalte lidt om alt det han selv sætter pris på ved at bo i kommunen. Han fortalte om at bruge naturen, om de alsidige kulturtilbud og om de mange frivillige, som står bag mange af de tilbud og aktiviteter der er. Han fortalte også om det fællesskab her er og opfordrede de nye borgere til at tage del i det alt sammen.

1. viceborgmester Bo Jul, fortalte om den byudvikling der er i gang samt udvikling af byerne. Bo fortalte desuden om Nationalpark Kongernes Nordsjælland, hvad det er hvad vi kan bruge den til.

Sangerinden Sara Grabow (Sebastians datter) optrådte med et par dejlige og livsvarme sange.

Derefter var der middag og til sidst kaffe og kage. Under kaffen kom Helle Simonsen fra Esrum Kloster og Møllegård og fortalte om munkene, klosterets magt og kongernes indtog.

Pressefoto af Gribskov kommune

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.