DEBATINDLÆG PÅ KATTEGAT.NU - klik på teksten her til højre og læs mere

GBB Match kommer til REE Golfklub 7 juli 2018.

Del meget gerne artiklerne fra Kattegat.nu på de sociale medier

Luksus Golf Match for alle golfere i REE Golfklub og golfgæster i Nordsjælland.

REE Golfklub har henover den sidste periode landet aftale med landets største luksus golf match koncept, den meget roste GBB – Nordic Group, som udover et sprudlende matchkoncept og Nordens største set-up af flotte outdoor bannere, iøjefaldende flag og skilte + sampling events og tastings happenings, disker op med pokaler, gavekort, vouchers og luksus præmier for minimum DKK 100.000,- (i værdi) !! 

Alle danske fritidsgolfere, livsstilsgolfere, erhvervsgolfere, m.m. med DGU Kort (både kvinder og mænd over 18 år) er velkommen til at spille med, max 100 deltagere, dog vil der primært blive fokuseret på at klubbens medlemmer kan tilmelde sig først. Tilmeldingen, som er godt i gang, vil foregår udelukkende på GOLFBOX under REE Golfklub.

Samtlige medlemmer i REE Golfklub er i disse dage blevet informeret om denne herlige luksus golfmatch og nu hvor tilmeldingsvinduet er åbnet, så gælder det om at være hurtig, efter ”Først til Mølle” reglen.

Flere af naboklubberne omkring REE Golf Klub vil naturligvis blive informeret og igennem disse klubbers administrationer vil man typisk og særdeles samarbejdsvilligt maile videre ud til klubbernes medlemmer.

REE Golfklub er således gået i samarbejde med luksus golfgruppen GOLF & BUSINESS BUTLER om denne noget anderledes match. Konceptet har med stor succes afviklet mange flotte golfmatcher i førende Nordiske golfklubber de sidste 4 år; svenske perler som Rya GC, Göteborg GC, Bokskogen GC, Halmstad GC og Vasatorp GC + de norske topklubber Miklagard GC og Oslo GC samt danske super golfanlæg som Simons GC, Kokkedal GC, Hornbæk GC, Esbjerg GC, Aalborg GC, Køge GC, Sorø GC, Skjoldenæsholm GC, m.fl.

Turnerings Direktør, Jan Pedersen fra GBB – Nordic Group (Golf & Business Butler), glæder sig meget til matchen d. 7. juli i REE Golfklub: ”Golfklubben har i flere år været nævnt som en åbenlys GBB værtsklub i Nordsjælland, idet både bane, klubhus og den generelle tilgang til gæster er blandt det bedste og mest positive man kan opleve i dansk golf – og nu er det endelig lykkedes at få REE Golfklub med på den årlige GBB Kalender……… Det bliver stort for os i GBB Gruppen”

REE Golfklub ser frem til at levere klub og bane samt frivillige medhjælpere og stor samarbejdsvilje til denne turnering. Golfmanager, Søren Hannibal Moe udtaler: ”Klubben er glade for at give medlemmerne mulighed for at deltage i en turnering som er lidt ud over det sædvanlige, og håber naturligvis også på at turneringen kan tiltrække gæstespiller fra andre klubber omkring os i Nordsjælland.

GBB Match afholdes mig bekendt kun i nogle af Danmarks og Nordens førende golfklubber (på alle områder ifølge GBB Arrangør, Jan Pedersen; bane, klubmiljø, klubhus faciliteter, erhvervs-netværk, medlemmer, serviceniveau, gæstefrihed, etc.), og REE Golfklub er således meget tilfreds med at være kommet ind i dette selskab af prominente klubber. Samtidig håber vi at GBB Matchen måske vil blive en fast turnering i klubbens turneringskalender mange år frem” siger Søren, Golfmanager i REE Golf.”

Tid og sted
GBB Match, REE Golfklub, d. 7. juli 2018, fra kl. 08.00 til 17.00. Tilskuere, fans, familie, venner, klubkammerater m.m. er meget velkommen til at deltage fra sidelinjerne på golfbanen, heppe ved par og birdie putts samt overvære præmieceremonien og ellers nyde det smukke golfanlæg i REE Golfklub

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *