Sprogfitness afholdt på Helsinge bibliotek.

Gang i sprogmusklerne

Fredag 4. maj var der gang i sprogmusklerne på Helsinge Bibliotek, der havde inviteret lokalområdets børnehaver til Sprogfitness.

120 børn fra børnehaverne deltog i arrangementet, der var målrettet årets skolestartere. Formålet med arrangementet var at stimulere børnenes sproglige opmærksom og deres umiddelbare glæde ved sproget kombineret med fysisk aktivitet.

Børnene besøgte blandt andet Kaptajn Blodtand på hans ø, hvor de skulle hjælpe ham med at få styr på øens dyr. De kom forbi sørøverkaptajnens ø, hvor de skulle hjælpe med at finde ordskatte til den tomme skattekiste. Og i heksens skov skulle de hjælpe med at finde farver til heksemutters ingredienser til trylledrikken.

 

Der blev løbet, kravlet, rimet og grinet i en times tid, hvorefter børnene fik lidt at putte lidt guf i deres slukne maver.

Sprogfitness er en årligt tilbagevendende begivenhed. Der er etableret et godt samarbejde mellem børnehaverne og de lokale biblioteker, og der er god opbakning fra børnehavernes side til arrangementet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.